Folk rystede over hærværk

Mange havde taget turen til Jelling for at besigtige skaderne.

Kommentarerne vekslede mellem "blasfemi" og "svineri" blandt dem, der så på hærværket i dag.

Efter rådgivning med nationalmuseets sten-eksperter blev den store runesten i eftermiddags pakket ind i en presenning for at undgå yderligere skader på det, der betegnes som Danmarks dåbsattest og et af vor vigtigste nationale monumenter.

Ifølge politiet er ordet "Gelwane" - det ord, der var skrevet på stenene - formentlig et tag, som er en slags underskrift, graffitimalere bruger.