Forbud har givet færre overhalinger

Op mod én procent af lastbilchaufførerne overtræder forbuddet mod overhaling mellem Skærup og Skanderborg på den østjyske motorvej.

Op mod én procent af lastbilchaufførerne overtræder forbuddet mod overhaling mellem Skærup og Skanderborg på den østjyske motorvej.
Det fremgår af Vejdirektoratets målinger.

Overhalingsforbuddet blev indført 1. december i år.

Vejdirektoratet foretog målingerne i de to følgende uger.

Før overhalingsforbuddet overhalede to til tre procent af lastbilerne. Efter forbuddet var overhalingerne reduceret til mellem en halv og en procent.

Det spillede ind, at vintervejret i december lagde en dæmper på trafikken.

Vejdirektoratet har konstateret en stigende tendens til kolonnekørsel med tre eller flere lastbiler på række, men det kan også skyldes de vejrmæssige forhold, konstaterer direktoratet.

Overhalingsforbuddet gælder mellem klokken 06 og 20.00.