Forbud mod elefantoverhalinger

Lastbiler må fra 1. december ikke længere overhale på motorvejen mellem Skærup og Stilling Nord.

Strækningen indgår i Vejdirektoratets "serviceeftersyn" af strækninger med overhalingsforbud for tunge køretøjer.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) vil inddrage nye strækninger som et forsøg, der løber over et år.

I forvejen er der forbud mod de såkaldte elefantoverhalinger på 220 kilometer af motorvejsnettet.

Forbuddene skal fremme trafiksikkerheden og fremkommeligheden på motorvejene.