Formand: Trykket bliver ved med at være der

Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart mangler sengepladser. Derfor ender flere kriminelle i den almindelige psykiatri. Og det ser ikke ud til at ændre sig lige foreløbigt.

Retspsykiatrien i Middelfart har 70 pladser, men det er 15-20 pladser for lidt, for der er hele tiden 85-90 patienter i behandling. Og det tal er stigende.

- Mellem 2013 og 2014 eksploderede antallet af retspsykiatriske patienter, derfor udvidede vi i Middelfart, men alligevel bliver trykket ved med at være der, siger Theis Mathiasen (DF), der er formand for psykiatri-og socialudvalget i Region Syddanmark.

Men det er ikke et problem, der er lige til at løse på kort sigt. De patienter, som der ikke er plads til i Middelfart vil nemlig stadig blive videresendt eller udskrevet af personalet, forklarer Theis Mathiasen til TV SYD torsdag aften.

Du kan se hele interviewet med formanden her: Varighed: 2'13