Givskud Zoo får afslag og skal forblive lukket

Vejle Kommune har fået afslag på en ansøgning om dispensation til, at Givskud Zoo må genåbne på trods af den aktuelle nedlukning af Givskud Sogn. Det oplyser Vejles borgmester Jens Ejner Christensen til TV SYD.

Givskud Zoo skal fortsat holde lukket de kommende dage og får ikke en ansøgning om dispensation til at holde åben.

- Det betyder, at Givskud Zoo nu bliver lukket i en uge. Det er jeg meget ærgerlig over, siger borgmester Jens Ejner Christensen, Venstre.

Borgmester Jens Ejner Christensen får under interview med TV SYD at vide, at Styrelsen for Patientsikkerhed giver Givskud Zoo afslag på en ansøgning om dispensation om at holde åben trods sognenedlukning.
Borgmester Jens Ejner Christensen får under interview med TV SYD at vide, at Styrelsen for Patientsikkerhed giver Givskud Zoo afslag på en ansøgning om dispensation om at holde åben trods sognenedlukning.

Vejle Kommune havde ellers ansøgt Styrelsen for Patientsikkerhed om en dispensation til at holde åbent, fordi de mener, at dyreparken ikke udgør nogen risiko i forhold til covid-19-smitte.

- Jeg stiller mig meget undrende over, at Givskud Zoo ikke kan få en dispensation. Man kan være ude i den fri natur uden at komme tæt på hinanden, så derfor er jeg meget uforstående over for, at det ikke er lykkedes med en dispensation, siger Jens Ejner Christensen.

Svar på anmodning om åbning af Givskud Zoo