Glade Vejle-fans festede med spillerne uden for stadion

Vejles spillere og fans festede og jublede over oprykningen til Superligaen både på banen - og uden for stadion.

Da kampen mod Nykøbing FC var slut med sejr på 1-0 til Vejle, og oprykningen var en kendsgerning, blev der længe festet og jublet både på banen og i omklædningsrummet.

quote

Det er så megavigtigt, at vi er i Superligaen igen.

Mark Hartvig, Vejle-fan

En større skare glade Vejle-fans samlede sig også efter kampen uden for stadion, hvor de festede og jublede videre i den lyse sommeraften, hvor solen  under kampen kom frem over Nørreskoven efter en ellers lang og grå regnvejrsdag.

De trofaste fans blev belønnet, da Vejles spillere, trænere og ledere kom ud fra stadion og mødte de glade fans, der tiljublede og hyldede spillerne.

- Det er så megavigtigt, at vi er i Superligaen igen, jublede Mark Hartvig, der er hardcore Vejlefan, hvad en stor tatovering på brystet også vidner om.

Mark Hartvig er hardcore Vejle-fan, hvad en stor tatovering på brystet vidner om.
Mark Hartvig er hardcore Vejle-fan, hvad en stor tatovering på brystet vidner om.
Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD

På grund af corona-situationen kunne kun 500 tilskuere få lov at overvære kampen - men mange fans havde fulgt med på tv rundt om i Vejle på værtshuse og sportsbarer.

De glade fans fejrede ifølge politiet oprykningen med maner og i god ro og orden.

- Vi har ikke haft politimæssige opgaver med fodboldsfans i aftes og i nat, oplyser vagtchef Klaus Baagøe, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen.

Vejles spillere, trænere og ledere kom ud fra stadion og mødte de glade fans, der tiljublede og hyldede spillerne.
Vejles spillere, trænere og ledere kom ud fra stadion og mødte de glade fans, der tiljublede og hyldede spillerne.
Foto: Louise Mathilde Johnsen, TV SYD