Hans Christian afgiver jord til gasledning – nu frygter han de tunge maskiner

Landmænd kræver fuld erstatning for alle tab efter at ekspropriationen af op mod 100 landejendomme, som skal lægge jord til gasledningen Baltic Pipe, gik i gang tirsdag.

- Vi har et lavere udbytte på de arealer hvor de tidligere gasledninger ligger.

Ordene kommer fra Hans Christian Gæmelke.

Han er en af de mange landmænd på strækningen fra Stenderup syd for Kolding til Egtved, som er tvunget til at afgive jord til en ny gasledning.

quote

Hvis vi får regn under arbejdet igen, så vil jordstrukturen være smadret i mange år frem på mine marker.

Hans Christian Gæmelke, landmand, Gesten

Gasledningen Baltic Pipe skal fra 2022 levere gas fra Norge og Nordsøen til Polen. En ledning der ifølge Energinet giver Danmark en samfundsøkonomisk gevinst på to milliarder kroner.

Men det er en gevinst, som landmændene ikke mener, de kommer til at mærke meget til.

Tværtimod så frygter de, at de skader, anlægsarbejdet vil gøre på deres jord, kan komme til at koste dem penge i form af tabte afgrøder.

Regn og store maskiner ødelagde jorden

Hans Christian Gæmelke har overtaget Røj Landbrug ved Gesten fra sin far, Peter Gæmelke.

Han har i forvejen to gasledninger løbende gennem sine marker. Den sidste blev gravet ned i 2012, og i det 3,6 kilometer lange og 20-30 meter brede tracé langs rørledningen, er udbyttet endnu ikke nået op på det normale.

-  Det gik egentlig ok med at lægge gasledningerne ned – lige indtil de skulle dækkes til igen, fortæller den unge landmand.

- Men så begyndte det at regne, og den våde jord blev presset sammen af de tunge maskiner, som kørte jorden på plads.

Større rør betyder større maskiner

Når maskinerne går i jorden igen næste forår, frygter Hans Christian Gæmelke, at det kan blive endnu værre end sidste gang:

- Rørene bliver jo større og større. I 1982 lagde de et rør, der målte 50 centimeter i diameter ned. I 2012 var røret 76 centimeter, og Baltic Pipe-røret er op mod en meter i diameter. Det betyder, at de skal bruge endnu større maskiner, og hvis vi får regn under arbejdet igen, så vil jordstrukturen være smadret i mange år frem på mine marker, siger Hans Christian Gæmelke.

Peter Gæmelke er enig med sin søn:

- Vi kunne se forskellen på vores afgrøder med det blotte øje i 2018 under tørken. På det tidspunkt stod kornet 15 centimeter lavere og mere tørt end kornet lige ved siden af, fortæller Peter Gæmelke.

Kan ikke slå rod

I dag var Hans Peter Gæmelke og hans far til ekspropriationsforretning på deres jord hos Energinet i Egtved.

Under en lille havepavillon fik gårdejeren sat tal på, hvad han kan forvente at få i erstatning, fordi han nu mister retten til at bygge på jorden i nærheden af rørledningen.

Fremover må han kun dyrke jorden. Men ifølge Energinet kan han forvente at få erstatning for det tabte udbytte i mindst 10 år frem.

- Det er bare ikke nok. Erfaringerne viser, at hvis jordstrukturen først er ødelagt, så kan det vare både 20 og 25 år, før jorden igen er normal, siger Peter Gæmelke.

- Det skyldes, at jorden bliver så komprimeret, at rødderne ikke kan gro ned gennem jordlagene, og derfor bliver væksten i planterne ikke særligt god, forklarer Hans Christian Gæmelke.

Ekspropriationsforretningerne er i gang. Næsten 100 ejendomme skal lægge jord til Baltic Pipe mellem Stenderup syd for Kolding og Egtved.
Ekspropriationsforretningerne er i gang. Næsten 100 ejendomme skal lægge jord til Baltic Pipe mellem Stenderup syd for Kolding og Egtved.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Indvilger i højere erstatning

Ifølge Energinet vil både afgrødetab og strukturskader på jorden dog blive dækket fuldt ud. Også efter de 10 år, forsikrer hovedprojektleder på Baltic Pipe, Søren Juul Larsen.

- Vi har brugt meget tid sammen med landbrugets organisationer på at blive enige om vilkårene, og der er lavet en folder, som vi er enige om er udgangspunkt for de erstatninger, der gives, siger Søren Juul Larsen.

En gruppe landmænd på Stenderuphalvøen syd for Kolding, er dog ikke enige i, at tilbuddet i folderen er nok til at holde landmændene skadesløse.

De har derfor fået Videncentret for Landbrug og Videncenter for Svineproduktion, SEGES, til at udarbejde en rapport om strukturskaderne ved Baltic Pipe projektet, fortæller Anker Bruhn, som er en af initiativtagerne til Stenderupgruppen.

- Den rapport har Energinet købt for så vidt angår strukturskaderne fra Baltic Pipe, og de indvilger nu i at betale en højere erstatning, så vi har da flyttet noget, fortæller Anker Bruhn.

Står på mål for skaderne

Søren Juul Larsen bekræfter, at Energinet er på det rene med, at erstatningskravene fra landbruget ikke er slut efter dagens ekspropriationsforretning.

quote

Det er helt sikkert, at vi står på mål for, at de skader der måtte være opstået på grund af, at vi laver det her anlægsarbejde, det skal landmanden kompenseres for.

Søren Juul Larsen, hovedprojektleder på Baltic Pipe

- Ekspropriationen havde kun det formål at sikre, at vi har lov til at ligge på lodsejernes jord, men vi er jo klar over, at når vi kommer og laver så kæmpestort et infrastrukturprojekt, som det her er, så er det klart, at de lodsejere vi kommer ud til, de får nogle gener på den korte bane, og vi skal gøre alt, vi kan, for at de gener bliver minimale, siger Søren Juul larsen

Er det her en garanti for, at lodsejerne bliver kompenseret fuldt ud for deres tab?

- Det er helt sikkert, at vi står på mål for, at de skader der måtte være opstået på grund af, at vi laver det her anlægsarbejde, det skal landmanden kompenseres for, siger Søren Juul Larsen.

Søren Juul larsen er hovedprojektleder på Baltic pipe-projektet. Han lover, at landmændene vil få deres afgrødetab og strukturskader i forbindelse med gravearbejdet til gasledningen godtgjort.
Søren Juul larsen er hovedprojektleder på Baltic pipe-projektet. Han lover, at landmændene vil få deres afgrødetab og strukturskader i forbindelse med gravearbejdet til gasledningen godtgjort.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Endelig regning svær at gøre op

Efter dagens ekspropriationsforretning er Hans Christian Gæmelke hverken tilfreds eller utilfreds:

- Det gik, som vi regnede med. Vi fik en lidt større erstatning end sidst, men det skulle vi også. Den her ledning medfører så store gener for os, og det er en udfordring i mange år efter, at der kommer sådan en ledning, så det er svært at opgøre den endelige regning for os.

I det mindste kan han nu se frem til, at Energinet er parate til at se på, om strukturskaderne varer ved ud over de ti år. Så måske bliver tabet ikke så stort endda.

Hans Christian Gæmelke ved dagens ekspropriationsforretning. Han mener, det bliver svært at opgøre, hvor store tab, han kommer til at lide på grund af rørledningen.
Hans Christian Gæmelke ved dagens ekspropriationsforretning. Han mener, det bliver svært at opgøre, hvor store tab, han kommer til at lide på grund af rørledningen.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD