Her er løsningen på Vejles oversvømmelser - men der er én udfordring

Video: Silas Brandt Lilliecrona, Tv Syd
Udgivet

Vedelsgade, Vesterbrogade og Stalsgårdsgade var igen igen ramt af voldsomme oversvømmelser, da et kraftigt regnvejr fredag ramte Vejle.

Det betød, at mange beboere fik vandskader i kælderen og på deres ejendomme.

Det har fået Vejle Kommune til at sætte flere tiltag i gang, men her har stadig flere løsningsmuligheder i kikkerten, som kan løse de store vandudfordringer i midtbyen.

Et af dem er at få parkeret store mængder vand omkring Grejs, inden det pibler ned i Vejle og giver oversvømmelser.

Der er dog bare én udfordring.

Området er en del af Natura 2000, som er EU-beskyttet.

170.000 kubikmeter vand

Søren Peschardt (S), der er formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalget i Vejle Kommune fortæller, at man i flere år har diskuteret, om man ikke kunne få bragt det i spil. Forud for næste møde i det politiske udvalg har de fået en ekspert til at kigge ind i, hvorvidt det har gang på jord at få lov til at oversvømme arealet en gang i mellem.

- Er man nu også sikker på fra EU’s side, at det her område vil lide skade, hvis det bliver oversvømmet, lyder det spørgende fra Søren Peschardt.

Det er en del af Natura 2000-området ved Grejs, som man i Vejle Kommune kunne være interesseret i at oversvømme ved kraftig nedbør. Grafik: Lasse Lund Hansen

Han fortæller, at man ved at lade området oversvømme kan lede 170.000 kubikmeter vand derind.

Dermed kan det være en stor hjælp i forhold til at undgå oversvømmelser i Vejle.

Her ses området, som man er interesseret i at bringe i spil som en løsningsmulighed, når vandet vælter ned fra oven. Foto: Christina Hoffmann-Møller, TV SYD

Det man gerne vil lave ved Natura 2000-området er inspireret af en allerede eksisterende løsning, som man har lidt længere nordpå ved Fløjstrup Bæk.

Her har man fået lavet vandparkering, som kan tage op til 20.000 kubikmeter vand. Ved fredagens kraftige nedbør var karret fyldt til bristepunktet.

EU-direktiver

Søren Peschardt håber, at en lignende løsning kan blive en realitet ved Natura 2000-området.

- Mange af forholdene derude er givet fra naturens hånd. Det er et naturkar, så der skal laves et jorddige med en sluseport - ligesom et skodde - der via en fjernbetjening kan gå op og ned, så man kan lede vandet tilbage i åen, når der er plads i åsystemet, siger han.

Søren Peschardt ved Fløjstrup Bæk. Et område, der kan holde 20.000 kubikmeter vand. Foto: Christina Hoffmann-Møller

Det er dog ikke helt ligetil at få ændret EU-direktiver, men i Europa-parlamentet er Asger Christensen (V) opmærksom på udfordringen.

- Det vi bør i hvert fald kigge på, om de her Natura 2000-arealerne kan bruges til andet end det, de var tiltænkt. I det her tilfælde er det vandopbevaring i en kortere eller længere periode, siger han.

Det betyder et Natura 2000-område:

  • at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.

  • at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder.

  • at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i området. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.

Se kort over Natura 2000-områder: Miljøgis (mim.dk)

Kilde: Miljøstyrelsen

Asger Christensen peger på, at verden har ændret sig meget, siden man indførte direktivet. Derfor vil han nu tage arbejdshandskerne på og se, hvad der er af muligheder på området.

- Jeg vil gå ind kigge på, hvordan vi kan få løsnet op på Natura 2000-direktivet i forhold til den virkelighed, der er nu - men der skal drikkes en kop kaffe eller to, for at det kan lykkes, siger han.

En af de andre muligheder, som Søren Peschardt og resten af Klima-, Natur- og Miljøudvalget kigger på, er at få flere lodsejere i Grejs til at lægge mark og enge til. Det er dog ikke alle lodsejere i det område, som vil være med, fortæller formanden.

Breaking

Skoleleder frygter, at elever bliver ladt i stikken med nyt uddannelsesudspil

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det:

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "EPX"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse. EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium

  • EPX-uddannelserne placeres i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com