Hjul og fælge for 300.000 kr. stjålet

Hele 12 biler blev ribbet for hjul og fælge efter et tyveri i Vejle natten til fredag. Bilerne er efterladt opklodset eller på den bare jord.

11 Nissan Qashqai og en Opel Insignia personbil er efterladt opklodset på paller eller på den bare jord hos autoforhandleren Tegllund på Bugattivej.

Det skriver www.vejleamtsfolkeblad.dk.

Alene hjul og fælge repræsenterer en værdi af 300.000 kroner, oplyser forhandleren. Dertil kommer udgifter til skader på bilerne i forbindelse med tyveriet.