Hvad rumsterer der i de små sind?

Forældre skal lære at tackle de små i Vejle

Forældre i Vejle tilbydes nu et kursus i at lære at opdrage 3-årige.
Selvstændigheden hos de 3-årige er nemlig en udfordring for de fleste forældre.

På kurset får forældrene svar på, hvad der rumsterer i de små sind.
Når man er selvsikker som forældre, hjælper det børnene i deres søgen efter egen identitet, fortæller sundhedsplejerske Lene Nørgaard Pedersen. Hun er en af underviserne på Vejle Kommunes kurser til forældre med 2 og 3-årige børn:

- Det er en stor hjælp for børnene, når forældre er tydelige omkring, hvad barnet må og ikke må, så verden bliver mere enkel. Det er godt at give gode og sunde valg, fx spørge om barnet vil have cornflakes eller havregryn, have den røde eller den blå bluse på, siger Lene Nørgaard Pedersen.

Når du siger nej, kan du gøre det nemmere for dig selv og dit barn, hvis du respekterer barnets følelser:

- Hvis du siger: ?Jeg kan godt forstå, du vil have badedragten på, når du havde det så sjovt i sommer ved vandet. Men i dag er det snevejr, og derfor skal du have noget varmt tøj på,? så anerkender du barnet. Det gør det nemmere for barnet at udholde frustrationerne og samtidigt styrker det udviklingen af selvværdet, siger Lene Nørgaard Pedersen.