Hvalen udstilles til jul i Vejle

Hvalen Finn, som døde i Vejle Fjord forleden, skal udstilles i byens kunstmuseum, muligvis allerede ved juletid.

Det oplyser borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V), Vejle, til TV SYD.

Han har mandag holdt møde med Statens Naturhistoriske Museum på Økolariet i Vejle, og her blev det aftalt, at hvalen skal udstilles et halvt år i Vejle.

Tilbage til Vejle?

Bagefter skal hvalen udstilles et lignende periode i København.

- Hvad der skal ske bagefter, skal vi drøfte. Jeg ser gerne, at hvalen vender tilbage til Vejle, hvor den lagde sig til at dø, siger borgmesteren.

Skelet renses

I øjeblikket ligger det 17 meter lange dyr i smådele i en container med elefant-møg, som skal rense skelettet. Når det er renseet og undersøgt, skal knoglerne sættes sammen.

På Kunstmuseum

Skelettet udstilels i Kunstmuseets store sal, som vil være passende rammer om sådan et opstilling. Kunstmuseet har også et arrangement med en kunstner, som vil lave et kunstværk - inspireret af den døde finhval.

Langtids-udlån

Både direktøren for Statens Naturhistoriske Museum, Morten Meldgaard, og Vejles borgmester er enige om, at mulighederne for at finhvalen kan få permanent ophold i Vejle skal undersøges.

- Statens Naturhistoriske Museum vil med glæde langtidsudlåne hvalen til Vejle Kommune og stille den til rådighed i en mere permanent udstilling ved Vejle Fjord, siger Morten Meldgaard.

Ikke en skattekrone...

Der er ikke taget stilling til, hvor en mere permanent hvaludstilling skal være.

- Og vi skal også finde nogle penge til det. Jeg vil ikke bruge en eneste skattekrone på det, men vil satse på sponsorkroner, siger Arne Sigtenbjerggaard til TV SYD.

Hval-mausulæum

Et hval-mausulæum kunne eventuelt placeret på Lystbådehavnen - få hundrede meter fra hvalens døds-sted.

De store knive kom i brug.
De store knive kom i brug.