Danskernes interesse for det store havdyr skyldes ifølge zoologen Peter T. Madsen, at hvaler ifølge vores tankegang er store fredelige væsener, der har en social struktur, som lægger sig tæt op af vores egen.
- Hvaler tager sig af deres unger, og de kommunikerer med hinanden. Disse store, fredelige og spektakulære væsener fascinerer os. De fleste har aldrig set en hval, fordi hvalerne lever på dybt hav, siger zoologen Peter T. Madsen.
Stadig fredelige
Mens mennesker forbinder hajer med farlige aggressive havdyr, der dræber mennesker uden omtanke, bliver hvalerne ofte forbundet med noget godt og storslået.
- På trods af, at vi har jaget og dræbt hvalerne i mange år, så er de stadigvæk fredelige over for mennesker. Hvalernes fredelige sind gør, at vi synes, det er synd for disse kæmpestore dyr, når de lider, siger Peter T. Madsen.
Ikke unaturligt
Han understreger, at der ikke er noget unormalt i, at hvalerne er 4-5 dage om at dø. Den danske finhval har blot valgt at smide sig ved siden af Vejle Fjord-broen og lægge sig til at dø. Og derfor kommer der meget fokus på det.
- Hvis en kronhjort lagde sig til at dø inde på Rådhuspladsen og brugte seks dage på det, ville folk også stå og græde med den, og de store medier ville lave livedækning derinde fra. Men de lægger sig i naturen, hvor ingen ser dem, siger Peter T. Madsen.
Følelsesmæssigt
Mens interessen for hvalen ingen ende vil tage, er der masser af andre dyr i Danmark, som også bruger mange dage på at dø. F.eks. bliver mange pindsvin kørt over hvert år. Nogle dør med det samme, andre ligger og lider i flere dage, siger Peter T. Madsen.
- Det kan godt være, at vi følelsesmæssigt er tættere på hvalerne. Men det gør jo ikke mere ondt på en hval end på en mus, der bliver slået ihjel i en musefælde, siger Peter T. Madsen og fortsætter:
- Hvaler er pattedyr ligesom dig og mig. De har lunge og lever og hjerte, men lever i en fuldstændig anden verden, som vi har svært ved at forholde os til. Mystikken omkring dem skaber også de stærke følelser, vi har for dem, siger Peter T. Madsen.
/ritzau/
