Hvem ka', vand ka': Bilka-butik oversvømmet

Bilka i Vejle er blevet oversvømmet efter skybruddet, der tidligere i dag ramte Trekantområdet.

Bilka i Vejle har sandeligt mærket til skybruddet. Store mængder vand er sivet ind i supermarkedet, hvor gulvet mest af alt minder om en børnepool lige nu.

Det har dog ikke stoppet en flok friske shoppere, der fortsat skubber indkøbskurvene rundt som hullede stålskibe på de blanke gulve.

Det voldsomme regnvejr, der ramte hele Trekantområdet tidligere har ikke kun medført oversvømmede butikker, men også veje rundt omkring i landsdelen er blevet forvandlet til noget, der minder mere om Venedigs maritime stræder end asfaltvejene i det sydlige Jylland.