11 store boligblokke troner mod himlen i Finlandsparken i Vejle. De ligger på rad og række og huser 73,5 procent indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
En lov er en lov, men den giver også mulighed for at dispensere. Loven, som den ligger i dag, mener jeg ikke passer til Vejle-forhold. Nu prøver vi at tilpasse den til det.
Boligområdet er på regeringens liste over hårde ghettoer og må derfor kun have 40 procent almene boliger. I øjeblikket er alle boligerne i området almene, men nu vil byrådet og boligselskabet AAB søge dispensation, så de må bevare 68 procent almene boliger.
- Vi står med nogle fuldstændig gennemrenoverede nye boliger heroppe. Det giver jo ingen mening at rive dem ned. For det første er der nogle mennesker, der bor i dem. For det andet vil det være et miljøsvineri, og det vil koste en farlig masse penge at rive dem ned, siger Dan Arnløv Jørgensen (C), 1. viceborgmester i Vejle.
Finlandsparken:
- Opført i 1966-71
- Består af 11 blokke
- Har 529 boliger
- Har 100 procent almene boliger
- 73,5 % er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande
Loven passer ikke til Vejle
Det er en ny lov fra 22. november 2018, der kræver, at landets 15 hårde ghettoområder skal lave gennemgribende fysiske forandringer. Lovforslaget blev vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF. Alligevel mener Dan Arnløv Jørgensen (C) ikke, at han som konservativ politiker behøver at følge loven.
- En lov er en lov, men den giver også mulighed for at dispensere. Loven, som den ligger i dag, mener jeg ikke passer til Vejle-forhold. Nu prøver vi at tilpasse den til det, siger han.
Hvis Vejle skal leve op til loven, betyder det, at 317 af parkens 529 boliger skal sælges, rives ned eller laves om til ungdoms- eller ældreboliger. Det mener boligselskabet AAB – ligesom Dan Arnløv Jørgensen og resten af byrådet - er en dårlig idé.
- Det vil være fuldstændig urimeligt at begynde og rive blokke ned eller sælge. Vi er forholdsvis nyrenoverede, og det betyder, at der er en forholdsvis stor restgæld i de enkelte lejligheder på cirka 900.000 kroner, siger Hans Helge Andersen, bestyrelsesformand i AAB.
Lov om ghettoer:
- Vedtaget den 22. november af et bredt flertal i Folketinget.
- Ifølge den skal kommuner med hårde ghettoområder senest den 1. juni 2019 aflevere en udviklingsplan til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for, hvordan de vil nå kravet om maksimalt 40 procent almennyttige boliger.
- Dispensationer skal indsendes senest i februar 2019.
- Læs ansøgningen om dispensation fra Vejle Byråd og AAB her
Området skal udvides
Skulle byrådet og AAB få dispensation til de 68 procent almene boliger, behøver ingen beboere at flytte. 17 eksisterende boliger kan omdøbes til ældreboliger, uden nogen skal flytte. Desuden skal området udvides med nybyggeri. Det skal være privat nybyggeri af boliger, der enten skal sælges eller lejes ud. Der vil altså ikke blive lavet om på den eksisterende del af området, men tilføres nybyggeri.
- Vi ved godt, at der er en udfordring. Jeg tror, at alle i landet ved, at integrationspolitikken i hele den vestlige verden de sidste 40-50 år har slået fejl. Men vores model her kan også løse udfordringerne, bare på en anden måde, siger Dan Arnløv Jørgensen (C), 1. viceborgmester i Vejle.
Hos boligselskabet AAB er de overbevist om, at dispensationen mere eller mindre er i hus.
- Der er helt bestemte muligheder for, hvordan man kan få den dispensation. Jeg mener kun, at der er fire til fem områder, der kan opnå det. Det er min 100 procent klare overbevisning, at vi får den dispensation, siger bestyrelsesformand Hans Helge Andersen.
