Opdatering: Containerskibet, der har siddet fast på tværs af Suez-kanalen siden tirsdag, er nu trukket fri. Det skriver nyhedsbureauet AP. TV-billeder fra Suez-kanalen viser også, at skibet nu sejler igen.
Der er ikke noget som en kop kaffe, der kan mildne selv den mest morgentvære person.
Derfor ville det for mange af os heller ikke være rart at skulle undvære de brune dråber om morgenen. Men faktisk er det ikke utænkeligt, at situationen i Suez-kanalen har forsinket leverancerne af kaffe til Europa.
For i knap en uge spærrede det næsten 400 meter lange containerskib Ever Given for passagen i Suez-kanalen. Dermed satte det også en effektiv prop i den vigtige handelsrute mellem Asien og Europa, som står for rundt regnet 12 procent af verdenshandlen.
Jeg går og krydser fingre for, at de kommer igennem. De bliver måske nok forsinket, men hvor meget ved vi ikke endnu.
Hele verdens øjne er for tiden rettet mod aktionen, der skal få det enorme fragtskib med næsten 20.000 containere trukket fri. Tidligt mandag morgen lykkedes det at få vand under kølen på skibet, og senere på eftermiddagen var det trukket helt fri, men vurderingen er, at der kan gå flere uger, før kanaltrafikken igen er normal.
I kafferisteriet Aekvatorkaffe i Nørregade i Vejle holder indehaver Jacob Verkade også et vågent øje med den maritime trafikprop i Suezkanalen. Han har nemlig varer på vej fra Sumatra og Etiopien.
- Jeg er medlem af Roasters United - en sammenslutning af europæiske kafferisterier. Og vi har nogle containere på vej fra Sumatra og Etiopien, som sikkert godt kan blive påvirket af det. Jeg går og krydser fingre for, at de kommer igennem. De bliver måske nok forsinket, men hvor meget ved vi ikke endnu, siger Jacob Verkade.
Trafikprop med store konsekvenser
Kaffebønnerne til Jacob Verkades risteri i Vejle udgør sikkert mindre end en promille i det store verdenshandelsbillede.
Men selvom det kun er en dråbe i havet, så er det ikke desto mindre et godt eksempel på det aftryk, som en trafikprop i Suez-kanalen kan sætte helt oppe på et kafferisteri i Vejle, hos øvrige virksomheder og i sidste ende også hos os almindelige forbrugere.
- Det går ud over alle dem, der får varer i containere fra Asien. Så det er jo alt fra detailhandel, som for eksempel Salling Group, og industri - og så også kafferisterier. Det er faktisk et ret bredt udsnit af virksomheder, som kan risikere at have varer i klemme dernede, lyder det fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.
Der er nok mange af dem, der synes, det har været lige spændende nok.
Normalt igen om få uger
Ifølge cheføkonomen har situationen i Suez-kanalen givet en del grå hår hos transportørerne, for det stiller dem over for et dilemma.
- Der er nok mange af dem, der synes, det har været lige spændende nok. De har jo skullet vælge at vente på passage i Suez-kanalen - eller at bide i det sure æble og sejle syd om Afrika i stedet for, siger Søren Kristensen, der dog regner med, at markederne forholdsvis hurtigt vil ramme normalen, når kanalen er åben for sejlads igen.
- Nogle enkelte varegrupper og områder vil måske kunne mærke det et godt stykke tid. Men hvis skibet kommer helt fri i løbet af de næste par dage - eller måske allerede i dag, så tror jeg ikke, det vil kunne mærkes om et par uger, lyder vurderingen fra cheføkonomen i Sydbank.
Løber ikke tør for kaffe
Tilbage i kafferisteriet i Vejle bevarer Jacob Verkade da også roen. Han får sin kaffe fra flere steder i verden, så der er ikke udsigt til udsolgt på kaffehylderne.
- Det ville selvfølgelig være træls, hvis kaffen fra Sumatra og Etiopien bliver forsinket meget. Men jeg har mange andre slags kaffe fra eksempel Sydamerika, fortæller Jacob Verkade.
- Jeg får langt det meste af min kaffe fra et lager i Hamborg. Et centralt lager hvor alt kaffe i Europa passerer igennem. Sidste gang fik jeg 20 sække leveret. Det er et meget stort lager i Hamborg, så jeg tænker, der er masser af kaffe endnu, slutter Jacob Verkade.
Historien om Suez-kanalen
- Omkring 1850 år før vores tidsregning menes en farao at have bygget en kanal, der forbandt Det Røde Hav med Nilen.
- Senere kastede flere af hans efterfølgere sig over lignende projekter.
- Frankrigs Napoleon Bonaparte overvejede i 1798 efter at have erobret Egypten muligheden for at bygge en kanal fra Det Røde Hav til Middelhavet. På grund af fejlberegninger fra sine rådgivere opgav han idéen.
- Planlægningen af kanalen blev officielt indledt i 1854. Initiativet kom fra en tidligere fransk diplomat, men fordi idéen fik støtte af Frankrigs kejser Napoleon III modsatte flere britiske politikere sig planen. De anså projektet som et forsøg fra fransk side på at underminere det britiske imperiums daværende dominans på verdenshavene.
- Den britiske kritik fortsatte under bygningen af kanalen, der blev påbegyndt i 1859. Senere købte Storbritannien en andel på 44 procent i vandvejen, efter at den egyptiske regering på grund af pengemangel satte sin aktier til salg i 1875.
- Udgravningen af kanalen krævede enorm arbejdskraft. Under trusler tvang regeringen i Egypten fattige til at påtage sig det slidsomme arbejde. Fra 1861 var tusindvis af landarbejdere i gang med udgravningen med hakker og skovle.
- I 1863 satte landets leder en stopper for brugen af tvangsarbejdere. Med udsigt til mangel på arbejdskraft gik The Suez Canal Company over til at bruge mekaniserede arbejdsredskaber og maskiner til udgravningen. I alt blev der fjernet 75 millioner kubikmeter sand under bygningen af kanalen.
- I november 1869 blev kanalen indviet.
- I 1956 var kanalen centrum for en kortvarig krig mellem Egypten på den ene side og Storbritannien, Frankrig og Israel på den anden side. Konflikten blev kendt som Suez-krisen og endte med, at kanalen kom helt under egyptisk kontrol.
- I 2015 blev kanalen udvidet med en mindre kanal på over 30 kilometer langs hovedkanalen. Det åbnede mulighed for samtidig gennemsejling i begge retninger for store tankskibe.
- 23. marts 2021 sætter et containerskib sig fast i kanalen og standser for al gennemsejling.
Kilde: History.com
