Efter års renovering af Sct. Maria Hospice Center i Bredballe bliver nye lokaler i dag indviet. I lokalerne har Danmarks Radios Kanal 94, senere P4 Trekanten holdt til, men nu flytter hospicepatienter altså ind. Siden 1995 har Sct. Maria Hospice Centeret holdt til i Vejle Midtby, men nu får hospicet altså mere plads at boltre sig på.
- Vi får 400 kvadratmeter mere, end vi havde i Vejle centrum. Og vi ligger i et område på to og en halv hektar, fortæller hospicechef Kirsten Kopp.
De nye patientstuer giver patienterne udgang til egen terrasse så patienterne får direkte adgang til naturen.