Klap et næsehorn

GIVSKUD. Nysgerrige børnefamilier strømmer til staldene i Givskud Zoo, der i påsken inviterer gæsterne indenfor bag kulisserne.

Der er både mulighed for at komme med ind i elefant-staldene, helt tæt på løverne - og for at nusse med et nsæehorn.

Og her var det ikke mindst Kai, der tiltrak sig opmærksomhed: Kai er 10 år, og dermed en ung mand i næsehornssammenhæng.

Ru men meget følsom

- Det er vildt mærkeligt at røre ved ham, hans hud er helt ru, fortalte den jævnaldrende Tania Argot fra Mårslet, der i dag havde lejlighed til at røre ved et næsehorn for første gang.

- Jeg blev lidt overrasket over, at han faktisk har to horn, forklarede Tania Argot.

Hvis kærtegn tydeligvis blev værdsat af den over to ton tunge Kai, der trods sin tykke hud på syv cm sagtens er meget følsom for berøringer.