Kraftig blæst påvirkede morgentrafikken

En kraftig blæst betød, at vindfølsomme køretøjer blev frarådet til at køre over Vejlefjordbroen, ligesom man skulle være opmærksom på Alssundbroen.

Det var en morgen med kraftig blæst, som mange syd- og sønderjyder stod op til.

Vejrforholdene gjorde, at al kørsel over Vejlefjordbroen med vindfølsomme køretøjer blev frarådet i de tidlige morgentimer.

Og det var ikke kun i Vejle, at vinden gav udfordringer.

Også på Alssundbroen kunne vind påvirke kørslen med vindfølsomme køretøjer, men her var det dog tilladt at begive sig ud på broen i et sådant køretøj.

Vinden er stilnet af op af formiddagen, og der venter nu en solrig dag for hele Syd- og Sønderjylland med temperaturer omkring tre til fem grader.