De frivillige er i høj kurs. Mange foreninger mangler hjælp - lige fra Dansk Flygtningehjælp, til sportsklubber over Red Barnet og til de hjemløse.
Vejle Krisecenter stiller sig nu også op i rækken af de mange, der desperat mangler frivillige hænder.
- Lige nu har vi ca. 50 frivillige på centret, men vi kan sagtens bruge over 20 mere, siger leder af krisecenteret Lene Fibæk-Jensen til TV SYD.
Lige nu har vi ca. 50 frivillige på centret, men vi kan sagtens bruge over 20 mere.
Det samme billede gør sig gældende på krisecentrene både i Kolding, Esbjerg, Haderslev og Aabenraa.
- Når vi ikke har flere frivillige, så slider vi jo meget på dem vi har, og så mister de lysten. Vi skal jo huske, at de er her kun, fordi de har et stort hjerte, siger leder af Vejle krisecenter Lene Fibæk-Jensen til TV SYD.
Se Med På Job fra Vejle Krisecenter herunder eller se med på TV SYD+ kl. 19.55 og kl. 22.40.