TV der bevæger dig

Kvindelig iværksætter fra Vejle er rollemodel

Den 48-årige iværksætter Mariann Alrø fra Vejle er netop blevet udpeget som rollemodel i forbindelse med den landsdækkende iværksætterkampagne.

Mariann Alrø, IBL: - Jeg har aldrig stiftet gæld.

Hendes virksomhed IBL Sprogservice, som tilbyder intensiv sprogundervisning til erhvervsfolk og private, har i dag afdelinger i Vejle, Horsens og København. 
Hendes opskrift på succes lyder sådan her:
- Jeg turde tage chancen og har altid haft is i maven, når tingene måske ikke gik helt så godt. Og så har jeg aldrig stiftet gæld.

Turbo på succes'en

I 1993 overtog hun sin gamle arbejdsplads og vendte den til en succesfuld vækstvirksomhed, som i dag beskæftiger fire fuldtidsansatte samt 50 freelance undervisere og professionelle oversættere. Især de sidste fem år har Mariann Alrø sat turbo på væksten med en omsætningsstigning på over 100 procent.

Marianns gode råd

? Man skal turde springe ud i det!
? Vær økonomisk forberedt og sørg for hurtigt at blive økonomisk uafhængig.
? Søg sparring. Tag en revisor og en advokat med på råd som eksterne sparringpartnere.
? Vær forberedt på, at man ikke kan være veninder eller gode venner eller med alle medarbejdere. Man skal turde være chef.
? Vær opmærksom på, at du skal kunne uddelegere opgaver. Man kan ikke have alle kasketter på selv.