Lægehelikopter på motorvejen efter solo-uheld

En lægehelikopter er tirsdag middag landet på motorvejen efter solo-uheld mellem Vejle og Givskud.

Tirsdag middag er der sket et solo-uheld på motorvejen mellem Vejle og Givskud i sydgående retning. Uheldet er så voldsomt, at der er sendt en lægehelikopter til stedet.

- Der er sket et færdselsuheld, hvor der angiveligt skulle være fastklemte i et køretøj, men lige nu er det sparsomt, hvad vi ved, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Uheldet har forårsaget flere kilometer kø.