Lavede kæmpemaleri på ni minutter

I dag satte 84 børn i Vejle rekord i den sjældne diciplin stafetmaleri.

84 børn i alderen 1 til 17 producerede i fællesskab et 10 meter langt maleri på kun ni minutter.

Og de gjorde det med så usædvanlige malerredskaber som blå futter, minimopper og drypposer.

Rekorden er ikke officiel endnu, men bliver med stor sandsynlighed optaget i Børnenes Rekordbog, da det er første gang nogensinde, at denne form for maleri på tid er produceret.