TV der bevæger dig

Mænd lærer knibeøvelser

Mænd kan også have gavn at knibeøvelser. 35 modne mænd fra Vejle-området var i dag på kursus i et tabu-område: Sjat-tisseri.

02:47

Nej, de er ikke igang med middagsbønnen. Det er en af øvelserne mod sjat-tisseri.

35 modne mænd fik en række enkle råd mod eet tabu-problem.

1 af 3

Omkring 100.000 mænd har så store problemer med nat- og sjattisseri, at det ødelægger deres livsglæde. Rigtig få taler om det, selv om rigtigt mange mænd er det - sjattissere. TV SYD var i dag med på et kursus i DGI-huset i Vejle.

Problemerne er mange blandt mændene på kurset. Nogle har rejsningsproblemer, andre tisser i bukserne, og nogen skal tisse hele tiden.

- Mænd har også en bækkenbund. Og de kan træne den hele livet, siger sundhedskoordinator Lars Ulrik, Vejle Kommune. Årsager er forskellige, men grundlæggende er træning en god ide.

Mændene fik en række enkle øvelser, som kan træne deres bækkenbund.

- Hvis man har problemer med vandladningen og skal op for tit, så hjælper træning, siger Henning Møller andersen, frivillig i Idræt i dagtimerne, Vejle. Hvis man kan holde sin spænding i 30 sek, er det et signal til blæren om at holde sig. Og så kan man sove videre.