Mand på asylcenter satte ild til sin seng

En ung afghansk mand satte tidligt i morges ild til sin seng på Dansk Røde Kors asylcenter i Thyregod.

Ingen kom noget til.
- Manden er en 19-20-årig afghansk beboer, der var meget ked af det. Derfor havde han antændt sin madras. Hans bofælle på værelset fik dog hurtigt slukket ilden med en brandslange, men den unge mand barrikaderede sig efterfølgende på værelset, som var røgfyldt. Han var der inde forholdsvis længe, så han måtte på sygehuset til observation for røgforgiftning, siger indsatsleder, Jan Lehmann, Vejle Brandvæsen, til Vejle Amts Folkeblad.

Den unge mand har indtil videre ikke villet fortælle, hvorfor han satte ild i madressen.