Tirsdag formiddag var der rundvisning på Vejle Fjord for prominente politikere.

De ville se kommunens og Projekt Sund Vejle Fjords bestræbelser på at bekæmpe forureningen af kvælstof og fedtemøg i fjorden.

- Vejle Fjord er jo på den ene side symbol på alt det, der er galt. På den anden side foregår der faktisk rigtig gode ting her, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen, (S), under dagens fjordsejlads.

Projektleder ved Sund Fjord Vejle, Klaus Balleby, viste nemlig ministrene, hvordan man arbejder med at forbedre vandkvaliteten. Det sker med muslingebanker, stenrev og ålegræs. Men det vigtigste er at få stoppet de årelange udledninger af kvælstof fra landbruget, når vandmiljøet skal forbedres.

- Jeg ville ønske, vi havde gjort det for årtier tilbage. Det gjorde vi ikke, men vi gør det til gengæld nu, siger Mette Frederiksen.

Regeringen nu afsat 39 millioner kroner til opkøb af 400 hektar landbrugsjord omkring fjorden, som skal hindre omkring 24 tons kvælstof årligt siver ud i vandet.

- Vi sætter nu i gang med de tiltag, der skal til for at redde Vejle Fjord, og det er jo altså, at vi skal have mindre landbrug, Vi skal have vådområder, og vi skal have plantet nogle træer. Vi skal også have lukket et dambrug og alle de ting, vi sætter i gang nu, så vi får sat en prop i hullet og får mindre kvælstof ud, der kvæler livet og skaber iltsvind i Vejle Fjord, forklarer miljøminister Magnus Huniche.

Og det er det helt rigtige at gøre nu, når man skal give livet tilbage til fjordene, hvis man spørger forsker og ekspert i havbiologi ved Syddansk Universitet, Paula Canal-Vergés.

- Ud fra vores undersøgelser, kan vi konkludere, at landbruget udgør cirka 62 procent af forureningen i Vejle Fjord. Derfor er det relevant, at tiltagene er med til at reducere netop dette, siger Paula Canal-Vergés.

Ålegræs, stenrev og tonsvis af muslinger reder liv

Vejle Fjord bliver ifølge politikerne foregangsfjord, når livet skal tilbage i andre danske fjorde. I Vejle Fjord har man siden 2018 arbejdet med at plante mere end 100.000 ålegræsskud, lavet 30 hektar nye blåmuslingebanker, etableret otte hektar stenrev og fisket 34 tons krabber for at forbedre vandkvaliteten. Og indsatserne og miljøtilstanden i fjorden følges tæt af flere forskere på Syddansk Universitet.

Politisk interesse giver håb for naturen

Og den politikske interesse for havmiljøet giver håb hos biologerne.

- Den politisk velvilje har man nærmest ikke set før, og den kommer til at gøre noget godt for havmiljøet. Det skal vi holde fast i. Men det kræver rigtig mange penge og rigtig stort fokus at nå i mål. Det håber vi på, at der fortsat også vil være i fremtiden, lyder det fra biolog Klaus Balleby.

Den samme melding lyder fra professor på institut på Agro-økologi på Aarhus Universitet og forsker i blandt andet kvælstofudledninger, Jørgen Olesen.

- Selv med den rigtige tilgang til naturgenopretning omkring Vejle Fjord, så kommer det til at tage meget lang tid, før vi ser resultaterne af tiltagene. Vi gør det her for vores børn og børnebørns skyld, det er meget vigtigt at huske.

Den samme reminder lyder fra Klaus Balleby.

- Det tog 60 år at ødelægge fjorden. Det tager nok den samme tid at genoprette den. Det vigtigste er, at der bliver gjort noget nu, og vi kan måske se forbedringer om ti til 20 år.