Oversigt

Mor kæmper stadig med Oliver fra Vejles død

Om få dage er det et år siden, at 21-årige Oliver Ibæk Lund fra Vejle faldt i havnen i Aalborg og omkom, og det sidder stadig tungt i Bente Ibæk Lund, der er mor til Oliver.

- Alle dage er præget af Olivers død og af savnet og sorgen, siger hun.

Hun får aldrig Oliver tilbage, men hun håber, at hun kan hjælpe med at sætte fokus på havnesikkerhed, så færre skal opleve det, hun og hendes familie har oplevet og stadig gennemgår.

- Det kan ske for hvem som helst. Det kan være alles børn, søskende eller forældre, det sker for, siger Bente Ibæk Lund.