Motorcyklist hårdt kvæstet ved ulykke i morgentrafikken

En motorcyklist mistede herredømmet under en overhaling og rutsjede ind under lastvognstog og fik begge ben kørt over.

Ulykken skete på Horsensvej i Bredal  nod for Vejle kort efter kl. 7,30,  da motorcyklisten under en overhaling ramte en personbil, væltede og rutsjede ind under et modkørende lastvognstogs bageste hjulsæt.

Motorcyklisten blev alvorligt kvæstet, da han fik begge ben kørt over. Lastvognstoget forsatte kørslen med retning mod Hedensted.

- Chaufføren har næppe opdaget, at motorcyklisten kom under lastbilen, da der var tale om et længere vogntog bestående af en rød ældre trækker med blå sættevogn, siger vagtchef Jørn Lindhardt hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Politiet har senere onsdag formiddag fået kontakt til lastbilens chauffør, som nu skal afhøres for at få klarlagt alle omstændigheder ved ulykken.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.