Det viser markeringspæle, som Vejdirektoratet har sat op.
Rød- og grønmalede skelpæle står i skovbunden side og side med blomstrende anemoner. Pælene, som Vejdirektoratet sætter i skovbunden i disse dage, markerer, hvor meget skov der skal fjernes, når motorvejen omkring Vejle skal udvides til seks spor i løbet af de næste år.
Hundredvis af store bøgetræer
Kondiløbere og andre der færdes i skoven kan med egne øjne se, at der skal skrælles op til 50 meter af de skovklædte skrænter nord for broen. Samtidig skal der bygges en støjvold ved boligkvarteret - og den skal hævet tre meter over det nuværende terræn.
Møde med kommune
Vejdirektoratet sætter markeringspælene i, fordi de skal holde møde med Vejle Kommunes skovfolk om kort tid. Mødet skal forberede den ekspropriation, som er fastsat til at skulle ske i uge 37. Vejdirektoratet skal overtage skov-arealerne fra kommunen.
Nørremarkens Grundejerlaug, som har en stor legeplads tæt på motorvejen, kan se frem til, at et hjørne af legepladsen - og et klatretræ - forsvinder.
Beboere på Nørremarken er overrasket over, at den udvidede motorvej betyder så stort indgreb i naturen.