Nabo: 78-årigt offer rystet efter indespærring

Efter et timelangt hjemmerøveri onsdag aften i Ødsted søgte en 78-årig kvinde onsdag aften hjælp hos en nabo.

Under røveriet afbrød en af røverne al strøm i huset, så ingen udefra kunne se, hvad der foregik indenfor.

Inde i soveværelset bevogtede en af de tre mænd kvinden, mens de to andre i mørke gik huset igennem. Inden de tre røvere tog flugten, blev den 78-årige kvinde bundet på hænder og fødder med en el-ledning og efterladt i soveværelset, hvortil døren var barrikaderet.

Det lykkedes efter 10 minutter kvinden at vriste sig fri af el-ledningen, og hun kravlede ud af et vindue, da døren var blokeret, og søgte hjælp hos en nabo.

 

Røvernes udbytte er endnu ikke opgjort, men ifølge kvinden har hun ikke nogen større værdier i huset.

 

quote

Vi har ingen bud på , hvorfor røverne har valgt den den 78-årige kvinde og hendes hus som mål.

Uffe Agerskov, efterforsker, lokalpolitiet i Vejle

- Vi har ingen bud på , hvorfor røverne har valgt den den 78-årige kvinde og hendes hus som mål for deres kriminalitet,  siger efterforsker Uffe Agerskov fra lokalpolitiet i Vejle til TV SYD.