Natmad udløste brand

En ung mand ville lave mad i nat, men faldt i søvn og udløste en brand. Beboere måtte evakueres.

En 22-årig mand ville i nat lave en omgang natmad til sig selv i en ejendom i Vejle. Han faldt imidlertid i søvn, mens maden stegte på en varm pande.

Det udløste en brand, så beboerne i ejendommen og naboejendommen måtte evakueres, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Ingen kom til skade, men den 22-årige blev sendt til sygehuset til observation for røgforgiftning.