Nøgen fløjtespiller fundet på mark

En 100 kilo tunge bronzeskulptur, der i weekenden blev stjålet fra pædagogseminariet i Jelling, er fundet på en mark i Tudvad ved Egtved tirsdag formiddag.

Landmand Sten Sørensen fandt skulpturen nær en gyllebeholder.

- I første omgang troede jeg, at det var en havenisse, som var smidt, men da jeg fik set nærmere på den, kunne jeg godt se, at den er værdifuld, fortæller han.

Han kontaktede landbetjent i Egtved, Stig Svendsen, der nu vil sikre, at fløjtespilleren kommer hjem.