Nu får beskyttelsen af naturen i Vejle Ådal et nøk op.

En afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet betyder, at knap 850 hektar af Vejle Ådal nu bliver fredet område.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse

Fredningen vil komme sjældne og truede dyrearter til gavn, ligesom det vil give mulighed for genopretning af naturen, vurderer Danmarks Naturfredningsforening, som mener, at ådalen har været under pres fra byudviklingen.

Fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening, Birgitte Bang Ingrisch, kalder det derfor en milepæl i dansk naturbeskyttelse.

- Afgørelsen afspejler en erkendelse af, at fredning er et stærkt redskab til at beskytte og genskabe natur. Den giver mulighed for at sætte handling bag ordene. Og så er fredningen i fuld overensstemmelse med den netop vedtagne trepartsaftale, hvor fokus blandt andet er på lavbundsarealer, som trods al sund fornuft er opdyrket mange steder, siger Birgitte Bang Ingrisch.

Vejle Ådal er ifølge Naturfredningsforeningen interessant, fordi den rent geologisk kan fortælle os noget om, hvordan landskabet blev dannet under og efter sidste istid.

Fredningen dækker en strækning på syv kilometer, som starter fra Vingstedvej i øst til Slotsbjergvej i vest.

Betydningen af Vejle Ådal blev cementeret, da den blev optaget i Danmarks Naturkanon. En beslutning som blev vedtaget i Folketinget i 2009, og som blev begrundet med, at det er den mest imponerende af de dale, der præger Jyllands østkyst.

- De er kommet som en tyv om natten

En del af ådalen ejes af Naturstyrelsen og Vejle Kommune. Resten ejes af 130 private lodsejere.

Og nyheden om fredningen tages ikke godt imod overalt.

Hos Familielandbruget LRS Vejle, der er en familielandbrugsforening under Landbrug og Fødevarer, tager formand Niels-Henrik Keinicke store ord i brug i et åbent brev.

- Det er grov krænkelse af lodsejeres ejendomsret, når Danmarks Naturfredningsforening har fået rettens ord på at ca. 850 ha af Vejle Ådal skal fredes. (...) Fredningen af Vejle Ådal er et tyngende åg for lodsejere/beboere, som har boet og passet deres jord og ejendomme i den smukke natur, som de ved er en del af det, når de har valgt at bosætte sig sådan et sted som Vejle Ådal, skriver han og fortsætter:

- Danmarks Naturfredningsforening har som en tyv om natten frataget disse beboere store dele af deres ret til at bestemme over egen ejendom. Det er dels med store økonomiske konsekvenser for ejendomsværdierne. (...) Det er forkasteligt at en enkel organisation som Danmarks Naturfredningsforening, der med nogle menneskers højtflyvende ideologiske ønsker om dansk natur, kan få lov at ødelægge denne og andres mangeårige indsatser for at opnå god natur.

TV SYD har spurgt Niels-Henrik Keinicke, hvorfor han mener, at naturen får det værre af at blive fredet. Han mener, at når landmænd og borgere bliver begrænset i, hvad de må gøre på deres jorde, gror naturen til.

Blandt andet siger han, at han ikke må pudse og slå jorden, og derfor vil der komme arter, der begrænser ham i at få braklægningstilskud.

- Hvordan ved du allerede, at det vil få så negative konsekvenser for ejendomsværdierne, som du siger?

- Det ved vi fra andre tilfælde, at når jord bliver fredet, så taber det værdi, fordi du mister nogle rettigheder. Vi havde allerede en god dialog med Vejle Kommune. Men vi kunne godt tænke os, at der havde været en dialog med Naturfredningsforeningen. Vi har set mange tilfælde, hvor myndigheder har en idé om, hvordan det skal være, og så kan vi sige hvad som helst. Det er også derfor, Vejle Kommune klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over, at ådalen skulle fredes. Fair nok hvis vi skal den vej, men så kræver det, at samfundet betaler, når vi har købt en ejendom til en vis værdi som så falder.

Langt fra virkeligheden

Hos Danmarks Naturfredningsforening er fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch rystet over kritikken fra Niels-Henrik Keinicke.

- Jeg synes, det er voldsomme anklager. Det kræver ikke et længere svar. Det er ærgerligt, hvis opfattelsen er, at vi er kommet som en tyv om natten. Det er meget langt fra den virkelighed, jeg har været af.

Omvendt mener hun, at lodsejernes bekymringer er ubegrundede.

- Det er meget mindre indgribende for lodsejerne i vores øjne. Ja, der bliver mulighed for, at myndighederne kan lave naturpleje på privat jord, så det ikke gror til i krat. Men så betaler myndighederne. Den enkelte lodsejers vilje til biodiversitet bliver lagt over på kommunen, siger hun.

Dele af Vejle Ådal er allerede såkaldt Natura 2000-område, så hun betegner det som en mild fredning, at området nu bliver udvidet.

- Det sikrer, at der er steder i ådalen, hvor der ikke kommer til at være veje eller mere bebyggelse eller andre tekniske anlæg. Vejle Ådal er et unikt og enestående område. Det er spørgsmålet om, at fredningen vil sikre de værdier. Der er ikke nogen, der får frataget noget.

- Er vild natur og dyrket landbrugsjord modsætninger i jeres øjne?

- Du kan ikke have vild natur, hvor der er landbrug. Der er bred enighed om, at vi politisk skal give noget tilbage til naturen og udtage landbrugsjord. Der, hvor vi har god landbrugsjord med god grundvandsbeskyttelse, kan landmændene give den gas, siger fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch