Nu skal regeringen til at tænke på alle os i provinsen

Fremover skal alle lovforslag fra regeringen trykprøves på deres konsekvenser for landdistrikterrne.

Mandag meddelte erhvervs- og væktsminister Brian Mikkelsen, (K), at regeringen fremover vil undersøge konsekvenserne af lovforslag for, hvordan de virker i landdistrikterne. Forslagene skal igennem et såkaldt landdistriktsfilter.  

quote

Ikke al udvikling skal ske fra de store byer.

Karina Lorentzen Dehnhardt, SF

Karina Lorentzen Dehnhardt: - Ikke al udvikling skal ske fra de store byer.
Karina Lorentzen Dehnhardt: - Ikke al udvikling skal ske fra de store byer.
quote

Der ikke er en sjæl, der interesserer sig for produktionsdanmark.

Niels Flemming Hansen, konservativ spidskandidat, Sydjylland

Det er oprindeligt et forslag fra SF, som nu er genfremsat af den konservative minister, og det glæder de oprindelige initiativtagere, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fra Kolding og den sydjyske spidskandidat for de Konservative , Niels Flemming Hansen, Vejle:

- Ikke al udvikling skal ske fra de store byer. Hvis vi skal stoppe den skævvridning, der sker af landet, så kræver det, at politikerne kender de negative konsekvenser af lovforslag. Jeg er glad for, at selv om mit forslag blev afvist i 2014, så er det på vej nu, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. 

Niels Flemming Hansen, (K), er glad for at toppen af hans parti har lyttet så meget, at det nu bliver til et lovforslag:

- Jeg har ofte sagt, at meget af den politik, der bliver ført i Danmark, er centreret omkring København, og at der ikke er en sjæl, der interesserer sig for produktionsdanmark. Derfor glæder det mig, siger han. 

- Jeg håber på bedre love i Danmark udenfor København, siger Niels Fleming Hansen.

For nylig samlede Landdistrikternes Fællessråd 28 borgmestre om at bakke op om forslaget, som SF genfremsatte, og som De Konservative altså nu får gennemført. De to kandidater, Karina Lorentzen Dehnhardt og Niels Flemming Hansen mener, det er et formidabelt samarbejde, og de vil nu opfordre kommunerne til at gå  samme vej og også lave den slags vurderinger. Karina Lorentzen Dehnhardt har allerede fået det på dagsordenen i Kolding Kommune, hvor forslaget er gennemført.