TV der bevæger dig

Ny bestyrelse valgt i Vejle Boldklub

Helt som forventet blev Lars Skou valgt til formand, da aktionærerne i Vejle Boldklub holdt ekstraordinær generalforsamling mandag formand. Og alle andre valg var helt som bestemt på forhånd.

Lars Skou blev valgt til formand på en ekstraordinær generalforsamling mandag formiddag.

Bestyrelsen i VB Alliancen Holding A/S ? som den professionelle afdeling officielt hedder ? er udvidet til otte medlemmer.

- Ved at udvide bestyrelsen til otte medlemmer har vi fået større bredde i bestyrelsen. Vi er styrket operationelt, og jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet og sammen med alle i Vejle Boldklub arbejde hårdt for succes. Både sportsligt og økonomisk, siger Lars Skou.

På den ekstraordinære generalforsamling blev også vedtaget en række ændringer af vedtægterne. Bl.a. for at give de nye investorer magt i bestyrelsen.

Aktionærerne var mødt talstærkt frem ? og de nikkede ja til skygge-bestyrelsens forslag.

Lars Skou er som nævnt valgt til formand ? igen, mens Tage Pedersen og Mogens Svendsen er næstformænd. De øvrige medlemmer er Klaus Eskildsen, Gert Eg, Jens Henrik Eskildsen, Ove Eichler og Henrik Henriksen.

Den nye bestyrelsen skal sætte fokus på tre områder:

1) Balance mellem indtægter og udgifter2

2) Optimering af egen talentudvikling

3) Forbedret samarbejder mellem amatørafdelingen (moderklubben) og den professionelle del.

Mere sport