Øde hytte i Norge fik 21-årige Daniel til at indse meningen med livet

Daniel Boel Nielsen fra Gårslev ved Vejle havde for meget om ørene og flyttede op i de norske fjelde for at få ro. Det er et år siden nu, så hvordan påvirkede 42 dage alene i en øde hytte Daniel?

For lidt over et år siden berettede TV SYD om en ung mand på 20 år, som flyttede op i en øde hytte i Norges fjelde efter gymnasiet. Han følte sig opslugt af pres fra omverdenen og savnede tid og stilhed til at blive klogere på sig selv.

Han blev klar over, at det var relationer med hans nærmeste, som gjorde ham glad. At travlhed og stresssymptomer gjorde ham ked af det, og han søgte efter en tilværelse fri for presset til at præstere.

I linket ovenover kan du læse den første historie om Daniels rejse til den øde hytte i Norge.

Historien kastede en masse kærlighed af sig fra læsere, som gav opslaget på Facebook næsten 14.000 likes og tusinder læste historien. Efterfølgende var Daniel i flere andre medier for at fortælle sin historie om at trække stikket og søge stilheden fra en hverdag fyldt indtryk.

Men hvordan er det gået Daniel det sidste år, og hvordan har opholdet i den øde hytte påvirket ham efterfølgende?

Travlhed

Da TV SYD sidste gang talte med Daniel, drømte han om at rejse til Israel for at hjælpe fattige med at male og sætte huse i stand. Drømmen blev dog forpurret af den verdensomspændende pandemi, vi stadig befinder os i.

Derfor arbejdede han som handicaphjælper i otte måneder, hvor han nød at have fri, når hans vagt sluttede. Han er også siden fyldt 21 år.

quote

Jeg brugte mere tid til at tænke over livets store spørgsmål, og hvordan jeg gerne vil leve mit liv.

Daniel Boel Nielsen

- Jeg har fået en god ro på i hverdagen, hvor jeg ikke har mere at gøre, end jeg kan se til, og jeg får brugt tid til at reflektere over hverdagen, siger han.

Før Daniel rejste op i den øde hytte i Norge, var han formand for to foreninger og færdiggjorde gymnasiet med et snit på 10,8. Uden at vide hvorfor pressede han sig selv til at gøre det godt som formand og i studierne.

Daniel går lige nu på højskole, men han håber, at han kan tage til Israel i det nye år for at hjælpe fattige med at renovere huse.
Daniel går lige nu på højskole, men han håber, at han kan tage til Israel i det nye år for at hjælpe fattige med at renovere huse.
Foto: Privatfoto

Nu ved han, at det ikke er vigtigt for ham at få høje karakterer og leve under presset for at præstere. Han erkender dog også, at han mærker en smule pres i sin hverdag, og at det nok aldrig forsvinder helt.

Stilhed

Da Daniel var i hytten, var han omsluttet af stilheden. Det havde han brug for. Det gjorde det muligt for ham at tænke. I dag mener han, at alle i samfundet har brug for stilhed til at bearbejde følelser og tanker, som vores turbulente hverdag med daglige bombardementer af indtryk og notifikationer distraherer os fra.

- Stilheden giver meget. Det kan både være tanker om noget, man er taknemmelig for eller noget, man fortryder. Stilheden i sig selv kan omvendt også give plads til at frakoble sig fra tanker, man ikke vil forholde sig til, siger Daniel.

I hytten tænkte han hele dagen, så han havde en regel om, at når det blev aften, og han lå i sin seng, så måtte han ikke tænke mere. Det lykkedes ham. Det var nemmere, når han havde brugt hele dagen på at tænke. Så læste han oftest i sin bog.

Daniel Boel Nielsens hytte i Norge lå flere kilometer fra den nærmeste landsby. Han fiskede og gik i bad i søen foran hytten. Det var koldt.
Daniel Boel Nielsens hytte i Norge lå flere kilometer fra den nærmeste landsby. Han fiskede og gik i bad i søen foran hytten. Det var koldt.
Foto: Lucas Mæng/Jonas Borch Kragh

Hans omfavnelse af stilheden har ført to erkendelser med sig.

At dele og fremtid

Da Daniel ikke kunne rejse til Israel, gik han i stedet vandreruten caminoen i Spanien for nogle måneder siden. Det er net af vandreruter, som alle fører til katedralen i den spanske by Santiago. I alt gik han 700 kilometer gennem bjerge og landsbyer med sin ven Arvid.

Han søgte igen at leve et simpelt liv i en periode, hvor han ikke var afhængig af hverdagens bekvemmeligheder. Hvor alt kunne ligge i den rygsæk han havde på ryggen. Spartansk, som opholdet i hytten i Norge. Selvom stilheden i hytten gav mening i hans liv, så forstærkede selskabet af vennen de oplevelser, som hændte på vandreruten.

Daniel (th) med sin ven Arvid (tv) på caminoen i Spanien. Undervejs troede flere, at de var tvillinger. De blev kaldt "de danske Harry Potter-tvillinger" efter romanserien om den unge troldmand Harry Potter med runde briller.
Daniel (th) med sin ven Arvid (tv) på caminoen i Spanien. Undervejs troede flere, at de var tvillinger. De blev kaldt "de danske Harry Potter-tvillinger" efter romanserien om den unge troldmand Harry Potter med runde briller.
Foto: Privatfoto

- Det gav mig perspektiv at have dialog om tanker med en anden, siger han.

Hans fascination og glæde for stilheden betyder også, at han gerne vil arbejde med stilheden i fremtiden. Lige nu går han på en kristen højskole, og han drømmer stadig om at læse teologi og blive præst.

Som præst overvejer han at bruge stilheden som et værktøj, hvor han leder folk gennem timer eller dage med stilhed. Han ved, hvordan stilheden kan føre til indsigt hos den enkelte.

Daniel og hans ven Arvid gik 700 kilometer på caminoen over seks uger tidligere på året. Undervejs stødte de på storslåede naturoplevelser og små landsbyer.
Daniel og hans ven Arvid gik 700 kilometer på caminoen over seks uger tidligere på året. Undervejs stødte de på storslåede naturoplevelser og små landsbyer.
Foto: Privatfoto

Men det ligger nogle år ude i fremtiden. Han dagdrømmer stadig om at tage en tur i hytten i Norge igen. Bare en uge. Han har dog ikke tid. Men det gør heller ikke noget. Han har allerede noget i bagagen.

- Den udvikling og de tanker jeg havde i hytten var værdifulde. Jeg brugte mere tid på at tænke over livets store spørgsmål, og hvordan jeg gerne vil leve mit liv, siger Daniel.