Pas på farligt raket-batteri

Firmaet DPA Fireworks ApS advarer nu mod et farligt batteri, som selskabet har solgt. Det drejer sig om batteriet 2048 med 77 skud, der ved flere test har vist sig at have alvorlige fejl. I Jylland er det solgt fra Vejle og i byer sydpå mod grænsen.

Batteriet bliver nu trukket tilbage.

Fejlen betyder, at batteriet risikerer at eksplodere utilsigtet ud til siderne i et eller flere rør, hvilket kan være farligt for folk omkring det.

Købere opfordres til at aflevere raketbatteriet, hvor det er købt det og få deres penge tilbage eller bytte det.

Batteriet 2048 er enten i gult eller brunt i designet og har CE nr: 1008-F3-69247385. Alle er de produceret i 2014 og er allerede fjernet fra salgsstederne.