Pas på kraftig vind på Vejlefjordbroen

Det suser og rusker i hele landet søndag. Også på Vejlefjordbroen, hvor kraftige vindstød rykker i bilerne.

Skal man over Vejlefjordbroen i eftermiddags- og aftentimerne skal man have ekstra godt fat i rattet. Vejdirektoratet melder om kraftige vindstød på broen.

Vejdirektoratet fraråder dog endnu ikke, at man kører over Vejlefjordbroen.

Ifølge DMI er vinden ved Vejle søndag eftermiddag frisk til hård og blæser fra vest. Den stærke vind fortsætter indtil i nat, hvor den aftager lidt. Men sidst på natten blæser det igen op, og vinden bliver jævn til hård.

 

Vejdirektoratet melder om kraftig vind på Vejlefjordbroen søndag eftermiddag.
Vejdirektoratet melder om kraftig vind på Vejlefjordbroen søndag eftermiddag.
Foto: Vejdirektoratet