TV der bevæger dig

Pas på: Stærk vind og forhøjet vandstand kan føre til oversvømmelser

DMI varsler forhøjet vandstand langs den jyske vestkyst og i den nordvestlige del af Lillebælt.

Efter stormen Ingolf kommer der varsel om forhøjet vandstand langs østkysten ved Vejle, Juelsminde og Horsens. Foto: DMI

Efter stormen Ingolf varsler DMI om forhøjet vandstand.

Især fjordene og kyststrækningen fra Vejle over Juelsminde og op til Horsens kan blive ramt af oversvømmelser.

Her forventer man forhøjet vandstand mellem 1,4 meter og 1,7 meter over daglig vande.

DMI oplyser, at man skal være forberedt på, at den hårde vind kombineret med forhøjet vandstand kan føre til lokale kystnære oversvømmelser og betydelig skade på klitter, diger, havne og bygninger.

Folk rådes til at undgå at rejse og opholde sig i truede kystområder.

Mere vejr