Påskelammene har en blodig tradition bag sig

Som sædvanlig kunne børn og voksne se og røre lam påskesøndag hos landets fåreavlere. Det er ren idyl, men tidligere har lammene haft en noget mere makaber påske.

De er nuttede og bløde. De små påskelam, der lige nu kommer til verden i hele landet. Traditionen tro kunne man mange steder i landet klappe og kæle med lam påskedag. Det var også tilfældet hos fåreavler Bjarne Wohlfahrt ved Vejle. Her var mange børn trukket i flyverdragten og havde slæbt deres forældre med på en landlig påsketur for at besøge de 54 lam, der gik på marken og i stalden. 

Her er nogle af de mange lam, der bor hos fåreavler Bjarne Wohlfarht syd for Vejle. 

I dag er de søde påskelam en tydelig indikation på, at årstiden skifter, og de kan fremkalde forårsfornemmelser hos de fleste mennesker. Men faktisk har lammene en lang påsketradition bag sig – og den er noget mindre idyllisk end i dag.

Før i tiden var påsken nemlig ensbetydende med ofring af lam. I kristendommen skulle påskelammene symbolisere Jesus og det offer, han gjorde. Derfor slagtede man lam og spiste dem under påskemiddagen. 

Også hos jøderne serverede man lam ved påskemiddagen, og her brugte man blodet fra lammet til at smøre på husets dørkarme for at holde dødsenglene væk.