20-årig hårdt kvæstet: Personbil knust under væltet brandbil

En brandbil under udrykning blev onsdag impliceret i en alvorlig ulykke ved Vejle.

En brandbil væltede onsdag ned på en personbil, hvor en 20-årig mand sad bag rattet. 

- Hans tilstand er her til aften stabil, men han er indlagt på intensiv, oplyser Sydøstjyllands Vagtchef Torben Wind til TV SYD. 

De to brandmænd blev reddet ud af brandbilen og er ikke kommet alvorligt til skade.

Ulykken skete kort efter klokken 14.30 i krydset mellem Viborgvej og Ellehammervej i Vejle.

Brandbilen fra Trekant Brand og Redning var under udrykning på vej til en brand, da den væltede om på siden, skriver Sydøstjyllands Politi.

Klik og se mere på localeyes.dk

Øjenvidner på stedet har fortalt, at der både har været en redningshelikopter og flere ambulancer på stedet.

Politiet har ikke yderligere oplysninger hverken om de implicerede eller, hvordan ulykken er sket.