Pølsevogn opsagt efter 35 år: Ejer grædefærdig

Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Karins pølsebod i Vejle har haft den samme adresse i 35 år. Uden varsel er pølsevognen blevet opsagt.

Anne Dorte Jensen er grædefærdig. 

- Vi har drevet forretning her siden 1988, hvor min mor købte den. Jeg er praktisk talt vokset op i pølsevognen. Jeg elsker at være pølsedame, fortæller Anne Dorte Jensen, som telefonisk modtog lejeopsigelsen af den grund hendes pølsevogn er placeret på.

Hvad gør vi nu?

Anne Dorte Jensen

Der har været pølsevogn på Boulevard2x i Vejle siden 1954 med forskellige ejere. I 1988 overtog Anne Dorte Jensens mor, Karin Staun Jensen, pølsevognen, og senere blev den Anne Dorte Jensens.

- Den er mit hjertebarn. Jeg har ikke pølsevognen, fordi jeg tjener gode penge på det. Jeg har den, fordi jeg elsker at være her. Det betyder alt, fortæller hun.

Anne Dorte Jensen og hendes mand har været i dialog med Vejle Kommune omkring en alternativ placering af pølsevognen. På den måde vil pølsevognen blive ved med at eksistere, men på en ny adresse. 

Det var dog inden den uventede opsigelse.

- Vi blev tilbudt en grund ved parken lige overfor, men der er kun to parkeringspladser, hvor vi på nuværende adresse har syv. Det er svært at drive forretning uden parkeringspladser nok. 80 procent af vores kunder kommer i bil, fortæller Anne Dorte Jensen.

Historien om pølsevognen:

Pølsevognen er dansk kulturarv og har været en del af det danske gadebillede siden 1921. Ideen om pølsevogne kommer dog udefra. Allerede før første verdenskrig var der pølsevogne på gaden i tyske byer, blandt andet i Berlin.

Grundlaget for denne ydmyge restaurationstype var opfindelsen af primusapparatet. Ved hjælp af denne lille petroleumsbrænder kunne man mobilt opvarme kar og beholdere.

Pølsevognen havde sin storhedstid i 1960’erne og 70’erne. På det tidspunkt var der omkring 700 pølsevogne i Danmark, og alle kunne finde på at snuppe en pølse efter arbejde eller på vej i biografen. Der var stort set ingen andre alternativer til det hurtige måltid på gaden.

I dag er der cirka 100 pølsevogne tilbage i Danmark, og det tal har været faldende siden 1970’erne.

Kilde: Schulstads Pølser

For Anne Dorte Jensen er det en ubegribeligt situation, hun står i. Derfor føler hun ikke, at der er andet at gøre end at lukke pølsevognen.

- Vi er magtesløse. Hvad skal vi gøre? Hvad gør vi nu? Jeg kan ikke se, hvad begrundelsen er, siger Anne Dorte Jensen.

Ifølge Gerda Haastrup Jørgensen (V), som er formand i Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, så kommer opsigelsen på baggrund af, at vejnettet skal forbedres og udvides.

- Vi har brug for det areal pølseboden ligger på. Vi har brug for noget vejareal, så vi kan udvikle krydset, således den kan klare det kapacitetsbehov, vi har på stedet, fortæller Gerda Haastrup Jørgensen(V).

Udover udviklingen af krydset skal der ligeledes gøres plads til at regnvand kan håndteres. Lige der, hvor Anne Dorte Jensens pølsebod står. 

Underskiftindsamling

Opsigelsen af pølsebodens lejemål skabte ikke kun forargelse hos Anne Dorte Jensens og hendes mand, men også for lokale i byen. 

- Det er dansk kulturarv, som forsvinder fra den vestlige bydel i Vejle, siger Jacob Pilar.

Jacob Pilar blev så forarget over lejemålsopsigelsen, at han har startet en underskriftindsamling. 

Der et reelt behov for pølseboden

Rune Bønnelykke(O)

- Det er tydeligvis noget, der rører folk. Det første døgn var der allerede 500 underskrifter, fortæller Jacob Pilar, som nu kan tælle 731 underskrifter. 

- Jeg startede indsamlingen, fordi jeg synes, at der er blevet forvaltet fuldstændig forkert. Det er et opråb om, at politikkerne ikke bare kan gøre, hvad der passer dem, og så skal vi rette ind efter dem, siger Jacob Pilar, som har et stort ønske om, at Karins Pølsebod bevares. 

- Pølseboden behøver for min skyld ikke at ligge det samme sted, men når Kommunen ønsker at rykke boden, så skal de da i det mindste finde en placering, som er svarende til den de har, afslutter Jacob Pilar. 

Et trækplaster

Internt i Teknisk udvalg har de ikke været helt enige om, hvordan Karins Pølsebod skulle håndteres. Som den eneste stemte Rune Bønnelykke (O) for, at Karins Pølsebod kunne placeres ved parken overfor og dermed fortsætte forretningen. 

- Når vi som kommune beder dem om at flytte sig fra deres nuværende adresse, så er det vores ansvar at placere dem et sted, hvor de kan drive deres forretning videre, siger Rune Bønnelykke (O).

For Anne Dorte Jensen virker vejændringerne ulogiske. Hun tror ikke på, at det vil afhjælpe trafikproblemerne. Foto: Privatfoto

De andre medlemmer i Teknisk udvalg stemte for, at lejemålet skulle opsiges.

- Jeg ser det som mit ansvar, at vi passer på borgerne. At vi skal tage hensyn til borgerne og de behov, de har. Vi kan jo ikke sende dem ud i noget, der er værre end det, de kommer fra, siger Rune Bønnelykke (O).

For politikeren fra Dansk Folkeparti handler det om den historie, der er forbundet med pølsevognen. 

- Karins Pølsebod er kulturhistorie i den vestlige del af byen. Pølseboden servicerer mange lokale borgere og trækker også mange udefra. Den er et trækplaster, og der et reelt behov for pølseboden, siger Rune Bønnelykke (O).

Internationalt stævne trækker masser af hoppende kaniner til lille by

Foto: Privat
Udgivet

I disse dage dyster mere end 500 kaniner med ejere fra forskellige europæiske lande i kaninhop på sportsbanerne i Gedved. To af deltagerne og medarrangører er mor og datter Bente og Alison Bøje Jensen.

Måske tænker du, at kaninhop kun er noget for børn?

Sådan er det langt fra.

Omkring 300 voksne danskere dyrker kaninhop som sport, vurderer Aase Bjerner, der er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening.

Aase Bjerner er formand i Horsens og Omegns Kaninavlerforening. Hun har dyrket kaninhop i 30 år. Foto: Privat

- Det er en sport, som i hvert fald de sidste 30 år, også har været dyrket af voksne under Danmarks Kaninavlerforening. Men ofte er det børnene, der får de voksne i gang, fortæller Aase Bjerner.

Sporten fylder det meste

For Bente Bøje Jensen var det også hendes børn, der fik hende i gang med sporten for nu 10 år siden. Og her hen over weekenden står hun midt i det, hun elsker allermest - at dyste i sin store passion, kaninhop.

22-årige Alison Bøje Jensen løber med kaninen Stald Fuglsangs I'll Fly. Hun begyndte som 12-årig til kaninhop sammen med sin søster.

- Jeg kan ikke få nok af det, og jeg er afsted til konkurrencer og/eller træning med kaninerne flere gange i ugen, fortæller den 43-årige kvinde fra Juelsminde.

Hun og hendes ene datter, Alison Bøje Jensen, står som arrangør af det internationale kaninhop-stævne i Gedved ved Horsens.

- Jeg har glædet mig så meget, selvom jeg ved, vi har megatravlt alle dagene, fortæller Bente Bøje Jensen.

Bente Bøje jensen sammen med døtrene Julie (19 år), der lige er blevet student. Og Alison (22 år), som er landmand. I 2014 fandt den da 9-årige Julie et hjemmelavet kaninhop på loftet hos mormoren. Det havde Bente lavet til en veninde, der dyrkede sporten. Det fik pigerne til at plage om at gå til kaninhop.

Ud over at stå for den praktiske del af stævnet, skal både hun og datteren også dømme i dele af konkurrencerne, samt deltage med nogle af deres kaniner. Pompano, Fakir og Mayon.

Fakir hopper her et af sine længste spring.

- Popano er et år, og han har allerede sprunget 2,5 meter i længdehop. Han er virkelig lovende og en god kanin, som jeg har store forventninger til. Fakir topper nu med sine fire år og fire måneder. Han sprang sidste år 2,7 meter.

Hvad er kaninhop?

  • Kaninhop er en sport, hvor alle kaniner kan være med.

  • Her gælder det om at få kaninen til at hoppe over en serie af forhindringer med færrest nedrivninger i den hurtigste tid.

  • Kaninhop startede i Sverige i 1970’erne og kom til Danmark i 1990’erne.

Hop- og seletræning:

  • Alle kaniner kan lære at hoppe, hvis de har lyst. Men det er oftest kaniner som i en ung alder er meget nysgerrige og som bevæger sig rundt på egen hånd, der bliver de bedste hopkaniner.

  • Før du kan starte hoptræningen, er det vigtigt, at din kanin har vænnet sig til at have sele på. Du kan starte med at give din kanin sele på, når den er omkring 10 uger.

  • Det er vigtigt, at du ikke presser din kanin til at skulle hoppe, men lader den få en sjov oplevelse af at løbe stærkt, spise græs eller grave.

  • Når den har vænnet sig til at gå tur i selen, kan du begynde at vænne den til, at du bestemmer, hvor den skal gå hen. Du kan både styre den med selen og ved at berøre den med hænderne ned langs kroppen. Husk at være forsigtig, så kaninen ikke bliver skræmt

Kilde: Danmarks Kaninavlerforening

Det er gode resultater i kaninhop. Danmarksrekord i længdehop er tre meter sprunget af kaninen Yabo, fra Kolding, og verdensrekorden er på 3,01 meter sprunget af en hunkanin fra Sverige.

Det er Horsens og Omegns Kaninavlerforening, som er arrangør af stævnet på de gamle sportsbaner i Gedved.

Det største stævne nogensinde

Her har 64 konkurrencedeltagere fra både Danmark, men også Tyskland, Sverige og Tjekkiet slået lejr for at dyste i forskellige discipliner i kaninhop - i alt 511 kaniner skal hoppe og springe i løbet af de tre dage, stævnet varer.

Bente Bøje Jensen træner mage gange om ugen med sine kaniner. Foto: Privat

Ifølge Aase Bjerner er det Danmarks største stævne i kaninhop, Og deltagerne denne weekend er mellem fire år og 73 år.

- Sporten er for alle aldre, og når man er fire år, så er det tilladt at have en hjælper med på banen til at styre kaninen, fortæller Aase Bjerner, som med sine 73 år er den ældste deltager.

Hun begyndte med kaninhop for 30 år siden. Det var hendes dengang små sønner, som fik hende i gang.

43-årige Bente Bøje Jensen avler også kaniner og går på udstillinger med dem. Hendes mand tager sig af alle 50 kaniner, når hun i mange weekender er afsted til stævner i kaninhop. Foto: Privat

- Jeg synes, at børnene får en meget bedre relation med dyrene, når de skal lave noget sammen, så derfor begyndte vi til kaninhop. Og da det var lidt kedeligt bare at stå på sidelinjen, så begyndte jeg også at dyrke sporten, og det har hængt ved, selvom min ene søn holdt igen allerede som teenager, griner Aase Bjerner.

I 2022 medvirkede Aase Bjerner og Alison Bøje Jensen sammen med andre medlemmer af kaninavlerforeningen i Horsens i Netflix-serien 'Vores kæledyrs skjulte liv'.

- De havde fundet os via min søns hjemmesiden om kaninhop, og da der ikke er mange klubber i verden med sporten på dagsordenens, ja, så deltog vi med stor glæde, siger Aase Bjerner.

Kaninspring, avl og udstillinger

Efter Bente Bøje Jensens døtre fik hende i gang med kaninhop for ti år siden, har det også udviklet sig til til avl og udstillinger med kaniner.

Bente Bøje Jensen er afsted til stævner eller træning stort set hver uge året rundt. Foto: Privat

- Jeg elsker konkurrencedelen, og jeg går derfor meget op i at have gode kaniner, der er egnede til at hoppe og springe, fortæller Bente, som samtidig 'røber', at hun har 50 kaniner hjemme, og fortsætter:

- Det er interessant at avle kaniner, for så man kan se deres potentiale fra unger af. De skal være opmærksomme på omverdenen og ikke trykke sig i et hjørne, siger Bente Bøje Jensen.

Kaninen Skovvejens Dream of the Furture springer her med Bente Bøje Jensen Foto: Privat

Masser af træning, viden og lidt held

Også Bentes datter, 22-årige Alison Bøje Jensen, er fortsat aktiv i sporten - også som dommer og avler. Hun har lige nu15 kaniner, hvor den 11 måneder gamle hankanin, Mayon, er hendes store håb.

Med kaninen Mayon håber Alison Bøje Jensen en dag at kunne placere sig højt på ranglisterne i kaninhop. Foto: Privat

- Han har 4000 gode hopkaniner i sin stamtavle, så jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udvikle sig til. Det ved vi først, når han er omkring tre år.

Dybest set ved man ikke, hvor god en kanin bliver til sporten, når den er lille. Det tager flere år med træning flere gange i ugen, før man ser resultatet af sine anstrengelser.

- Man skal helt grundlæggende kunne lide samværet med dyrene, uanset hvad de opnår på hoppebanen, siger Alison Bøje Jensen, som også arbejder med dyr professionelt som landmand.

Bente Bøje Jensen og datter Alison Bøje Jensen deler samme passion og kaninhop, og står gerne øverst på sejrsskamlen. Foto: Privat

- En god kanin skal gå oppe på benene, så man kan se, at den kan lide at hoppe. Den skal være aktiv og ikke sky. Jeg har været avler i 10 år, og i starten var jeg ikke særlig god, da jeg havde fået købt nogle dårlige hopkaniner. Man skal vide en masse om kaniner, deres aner og så lidt held.

Dyr skaber venskaber

Udover at konkurrere i kaninhop og fordybe sig i kaninavl er både mor og datter enige om, at der er endnu en meget stor glæde ved sporten kaninhop.

- De venskaber, som jeg har fået ved vores sport, vil jeg ikke undvære for noget, selvom jeg har min gode mand og mine dejlige døtre, siger Bente Bøje Jensen.

Alison er helt enig.

- Ud over den glæde, jeg har ved dyrene, og så har de også betydet, at jeg er meget mindre genert i dag, end jeg var som barn. Jeg har brugt kaninerne til at lære at være sammen med mennesker. Her er jeg vokset som person sammen med mine dyr.

Kaninhopstævnet i Gedved slutter søndag aften ved 21-tiden.

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com