TV der bevæger dig

Politiet gør klar til gadekamp

I går Fredericia - og i dag Vejle. Demonstranter har forskanset sig og kaster med brosten. Men det er kun en øvelse, så politiet kan være klar til gadekamp.

00:55

Fra øvelsen i Vejle i dag

Fra øvelsen i Vejle Foto: Tais Tullin, TV SYD

1 af 2

Op mod 300 politifolk fra det vestlige Danmark har øvet sig i bl.a. at bryde en ulovlig demonstration. En lignende øvelse blev gennemført for en måned siden.

-  Vi øver os for at træne de taktikker, sådan at vi kan leve op til de krav, som samfundet stiller, siger politikommissær Jørn Lindhardt, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD.  

En politihelikopter svævede over midtbyen, og masser af mørkeblå mandskabsvogne blev kørt i stilling ved en barrikade af paller. I megafon blev demonstranterne advaret om, at de ville blive anholdt.

Demonstranterne - spillet af politi-kolleger - svarede igen med at kaste med brosten.

N å,. ja, brostene var vellignende, men lavet af skumgummi...! 

Jørn Lindhardt mener, at scenariet er realistisk.

- Vi ved jo aldrig, hvad vi bliver mødt med, så det her er lige så realistisk som alt muligt andet.

Fra øvelsen i Vejle, hvor barrikaden er brudt. Foto: Tais Tullin, TV SYD

 

Fra øvelsen i Vejle. De vellignende brosten er lavet af skumgummi. Foto: Tais Tullin, TV SYD