Politikere bliver kontrollerede

Først blev indbyggerne i Vejle kommune sundhedstjekkede - nu skal politikerne selv have en tur.

De sidste tre år har en sundhedsbus kørt rundt i Vejle Kommune. Indbyggerne har kunnet få en lungetest, information om alkohol og om kost.

Nu er det tid til, at politikerne selv får en sundhedstest, siger Holger Gorm Petersen, der er formand for Sundheds- og forebyggelsesudvalget:

- Sundhedsudvalget har tit snakket om at få et sundhedstjek. Både for sjov, men også for at prøve en sundhedstest på egen krop og at få mere at vide om kommunens tilbud, siger Holger Gorm Petersen.