Flere politikere på Christiansborg vil have undersøgt reglerne for præsters tavshedspligt - ikke bare blandt katolske, men blandt alle landets præster. Det skriver Kristeligt Dagblad.
- Tro må ikke overskygge lovgivning. Præster må ikke udvikle sig til at være et religiøst politi- væsen - så ligner vi jo de stater, vi ikke vil sammenligne os med, siger kirkeordfører Karen Klint (S) fra Vejle og fortsætter:- Alle borgere i Danmark har en særlig anmeldepligt for forhold, der vedrører børn og unge under 18 år. Det har religiøse repræsentanter også. Derfor bør en gejstlig person ikke gemme sig bag en tavshedspligt.
Som loven er i dag, er præsters tavshedspligt udvidet i forhold til andre faggruppers tavshedspligt. Præster er undtaget den generelle anmeldepligt i sager om børn, med mindre en anmeldelse er nødvendig for at afværge en fremtidig forbrydelse.
SFs Karina Lorentzen fra Kolding kan ikke se nogen gyldige grunde til, at gejstlige ikke skal indberette kendskab til overgreb på børn og har derfor kaldt kirkeministeren og justitsministeren i samråd.
Formanden for kirkeudvalget , Britta Schall Holberg (V), vil først udtale sig efter samrådet, men siger alligevel:- Der er en pointe i, at der for præster er vide grænser for tavshedspligten i forhold til det, folk fortæller dem. Men vi må have afklaret de juridiske regler for tavshedspligten også i forhold til noget så voldsomt som overgreb på børn, siger hun.
Politikernes udmelding kommer i forlængelse af de seneste dages massive kritik af den danske katolske biskop Czeslaw Kozon, som forleden udtalte til Kristeligt Dagblad, at kirken hverken er forpligtet til at undersøge fire-fem gamle sager om overgreb på børn eller til at anmelde eventuelle nye sager til politiet.
