Privat institution åbnet med fuldt hus

Fem forældrepar havde ikke lyst til at sende deres børn i en kæmpeinstitution i Vejle. Derfor åbnede de i dag deres egen institution.

Vejle Kommune føjer yderligere 50 pladser til en af Danmarks i forvejen største daginstitutioner, som ligger i Skibet.

Stordrift skal spare penge. Men det har fem forældrepar ikke lyst til at lægge børn til. Derfor har de laveet deres egen institution med plads til 50. Og institutionen, Bommerhaven, åbner med fuldt hus.

- Vi havde 21 børn i dag, siger en af initiativtagerne, Tanja Lundgaard, men resten begynder i løbet af de kommende uger.

Hun understreger, at institutionen ikke er åbnet i protest mod kæmpeinstitutionen. Den er et supplement til det kommunale tilbud.