Publikum tager godt imod dyreungerne

Der var stor interesse for at se de nye dyreunger i dag - ikke mindst den nye gorillaunge.

Over 1.000 børn og deres forældre havde mandag fundet vejen til Givskud ZOO for at se de mange dyr. Der var ikke mindst stor interesse for at se den nye gorillaunge Nuru, der kom til verden 31. januar.  

Her er, hvad nogle af gæsterne sagde:

Elisa Oksen, Givskud, pædagog:

- Jeg er taget herhen i dag for at se gorillaungen. Hvis dyrene har det godt, så yngler de. Og de har det godt her, det betyder rigtigt meget for mig. 

Maria Havn, Sønderborg, går i 7. klasse:

- Ungerne er helt vildt nuttede. Jeg elsker dyr.

Emil Juhl Jørgensen, Horsens, går i 3. klasse:

- Den er sød, og så er det sjovt, når den løber rundt.

Lene Juhl Kristensen, Horsens, ingeniør:

-  Vi plejer at tage herud, når der er nye dyr. Vi var også ude at se næsehornsbabyen.