Ramona skal forlade Danmark efter 14 år

Ramona Cordius Hansen har boet i Danmark siden 1999. Nu er hun blevet bedt om at forlade landet omgående.

Siden 1999 har Ramona Cordius Hansen boet og arbejdet i Danmark. I otte år var hun gift med en dansk mand. De blev skilt i 2007 og i 2008 døde han. Siden 2007 har hun arbejdet, haft sygesikringskort og dansk straffeattest. Men hun har opholdt sig ulovligt i Danmark, uden at vide det.

Hendes mand skulle sende en ansøgning om permanent opholdstilladelse til Ramona Cordius Hansen, men i og med han døde, er der ingen, der ved, om ansøgningen blev sendt. Og Udlændingeservice kan ikke finde den.

I 2010 blev hun af udlændingemyndighederne gjort opmærksom på, at hun ikke længere har lovligt ophold i Danmark. Derfor bedte myndighederne om at få hende fyret, så hun kan tage tilbage til Cuba.

Men Cuba vil ikke tage imod personer, der har forladt den kommunistisk styrede ø for at slå sig ned i et andet land.

Uden job, og dermed penge, skylder hun i dag penge til husleje og har ikke nogen penge at leve for. Derfor er hendes eneste sted at tage hen nu Sandholmlejren, hvor hun kan være på tålt ophold på ubestemt tid.