Robin vil hjælpe psykisk sårbare

Hvis du er psykisk sårbar, så kan noget så simpelt som at komme ud af døren og forlade hjemmet være en stopklods. I Vejle skal en ny ordning gøre det lettere for psykisk syge at sparke døren op og komme hjemmefra og dyrke sport. Midlet er frivillige, som selv har har haft problemer med psyken.

Ideen er enkel: Hvis du har svært ved at komme ud af døren, og det er en overvindelse at møde nye mennesker, kan du få en håndsrækning fra en frivillig idrætsven, der selv har psykiske udfordringer. 

Sofie Børrild er træningsven ved Idræt for Psykisk Sårbare, Vejle

Det er ikke tilfældigt, at der satses på frivillige, der selv har psykiske problemer inde på livet. Ideen med Idrætsvenner tager blandt andet udgangspunkt i erfaringer fra Peer-to-Peer-metoden. Her er borgere, der er så langt i deres forløb, at de har overskud til andre, mentor for et andet menneske med en psykisk sygdom.

Borgere, der selv har eller har haft psykiske problemer og Vejle Kommunes Sundhedsafdeling har været med til at udvikle ideen. Der har været stor gejst for at skabe et godt tilbud sammen.
 

Idræt for Psykisk Sårbare (IFS)