Rygter om sammenlægning af aviser

Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad samt Fredericia Dagblad er ifølge vedholdende forlydender på vej til en sammenlægning.

Ledelserne i de to bladhuse kan hverken be- eller afkræfte rygterne.

- Ingen kommentarer, lyder det både fra Vejle og Horsens.

MediaWatch noterer også, at en fusion muligvis er på vej.

Taber penge

Begge bladhuse taber penge på avisdriften, og de har haft mærkbare oplagsfald.

De fondsejede bladhuse er trods nedturen stadig godt polstret økonomisk.

Egenkapitalen i Horsens Folkeblad var i 2009 på 125,3 millioner kroner, mens Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad er god for 86,2 millioner kroner.

Horsens Folkeblad har store værdier i aktier og obligationer. VAF har en stor del af egenkapitalen i grunde og bygninger.