Sandsækkene kom ikke i brug - stadig varsel om kraftig regn

Hverken brandvæsen eller kommune har været kaldt ud til oversvømmelser i Vejle i løbet af natten.

- Det har været meget stille. Vi har stort set ikke fået nogle af de forventede 15-20 mm regn i nat, fortæller Vejle Kommune Vandløbsafdeling, Paul Landsfeldt til TV SYD lørdag mogen.

Der var ellers lagt op til, at vandstanden i byens tre åer ville stige faretruende meget med oversvømmelser i private hjem til følge. Men det skete bare aldrig. Der har ikke været meget udsving at se på kommunens vandstandsstationer rundt omkring i byen.

Heller ikke Vejle Brandvæsen har haft nogle henvendelser i løbet af natten, oplyser de til TV SYD.

Der er stillet containere med sandsække op tre steder i Vejle, og de får lov at blive stående til i morgen, oplyser Vejle Kommune.

- Regnen ser ud til at gå mere syd om end forventet, men DMI varsler stadig stadig kraftig regn, så containerene bliver stående, siger Paul Landsfeldt.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.